Pris og kvalitet hænger uløseligt sammen. Jeg valgte en billig ferie og mine forventninger var derfor ikke høje. Jeg ankom 2 timer før aftalt indtjekning og en venlig person i receptionen udleverede min nøgle og sagde at værelset var klar til mig. Dette var absolut ikke tilfældet. Jeg forsøgte selv venligt, at forklare rengøringspersonale problemet, men helt uden resultat. Efter en lang rejse, var jeg svedig og manglede et brusebad og få rent tøj på. Jeg gik derfor ned i receptionen og beklagede mig og derfra videre fra hotellet og ned i byen. Efter 2 timer kom jeg tilbage, og fik en undskyldning fra receptionisten og værelset var nu rengjort. Dagen efter lagde jeg 100 bath på sengen til rengøring og dagene efter lidt mindre, men det var en god investering, idet der ikke var flere problemer her. Af andre problemer var, at værelset manglede en hovedrengøring. Visse steder var der tykt af støv, omkring køleskabet og andre hjørner og kroge. Skimmelsvamp i toilet/baderum og ingen varmt vand. Altid koldt brusebad. Receptionen forklarede at vandet blev opvarmet af solfangere på taget, men pga. Af en vulkan askesky fra Indonesien der lagde et skydække ind kunne vandet ikke opvarmes for tiden. Okay, jeg havde fået et billigt ophold og kunne heller ikke stille store krav i denne priskatagori. Jeg har haft en god ferie og er tilfreds.