Vi har haft 6 gode nætter på Centara Ao Nang Beach resort and spa. Hotellet har været rigtig fint. Den bedste pool har klart været den med mod stranden. Den anden var ikke så meget os. Der har været fint med solsenge, vi har ikke skulle kæmpe om pladser. Vi har haft et værelse med privat pool med udsigt til havet, og det har været helt fantastisk. Alle pools har dog været ret kolde, så med mindre der er høj sol, så har det været en lidt kold fornøjelse. Morgenmaden har været okay, det har været mere lignende frokost end egentlig morgenmad, med retter som nudler, ris og indiske retter. Restauranten på stranden er dyrere end ellers hernede, men god mad. Det virker til at være det eneste hotel i området direkte ned på stranden. Der går dog også mennesker "gennem" ved strandrestauranten for at komme videre ned af Strandpromenaden.
Hotellet har været virkelig godt, men vi har ikke været så vilde med Ao Nang området, da det er meget turistet og mere indisk end thai. Stranden her er ikke så pæn og vandet er lidt grumset.