Dette "gasthaus" ligger tæt på forretninger, restauranter og U-Bahn, hvilket er meget bekvemt. Desværre er der rigtig mange trapper, hvilket besværliggjorde opholdet for mig, der er bevægelseshandicappet. Selv indtil mit badeværelse var der trapper. Derudover var værelset ekstremt lille, lydt, mørkt og koldt på trods af, at det var smukt, og man havde forsøgt at gøre det venligt med kunstige roser og håndklædet foldet som en svane. WIFI-forbindelsen var nærmest ikke-eksisterende. Af personalet var der kun én, der var venlig og imødekommende, men stedet er alligevel kun bemandet fem timer om dagen. Rengøring er ikke inkluderet i prisen, men koster 8 Euro om dagen, hvis man ønsker at få gjort rent, til gengæld var køkkenet fint og nemt at bruge med alt nødvendigt udstyr og desuden flittigt brugt af samtlige gæster. Med andre ord var der ting ved stedet, som jeg vældig godt kunne lide, medens andre var virkelig dårlige.