Vi havde et dejligt ophold på det hyggelige hotel. Vi havde valgt et værelse med udendørs badekar, hvilket var super hyggeligt. Alle ansatte var venlige, og vi nød især wellnessafdelingen, hvor der dagligt var massage inkluderet i opholdets pris. Vi kan især anbefale hotstone massagen!
Stranden er beskidt og ikke specielt velegnet til at bade, men det havde vi læst hjemmefra, og hotellet prøver heller ikke at give et falsk indtryk heraf. Vi gik dog alligevel en dejlig tur, og der er mange lokale, der fisker lige udenfor hotellet. Desuden tog vi på en cykeltur i området, hvor vi tilfældigvis fandt to spændende templer.
Vi benyttede os af hotellets transport til og fra hotellet. Prisen fra Ho Chi Minh var ca. 500 kr. hver vej.